Vi gør det nemt for ambitiøse virksomheder at sige noget svært.
Crone Agency hjælper med at finde retningen, fortælle historien og stå stærkt, når det gælder.
Sådan kan vi hjælpe dig.
Hvad skal du eller din virksomhed være kendt for? Vi omsætter dine ambitioner til en klar kommunikationsstrategi.
Vi finder historien, vinklen, de rigtige medier og sørger for, at historien kommer ud.
Vi hjælper med at finde og formulere dine budskaber, så du er skarp, når journalisten ringer, kameraet tænder eller spørgsmålene bliver svære.
Hvem er det egentlig, der kommer til jeres event, og hvad synes de om det? Vi indsamler data og foretager analysen, så I kan blive endnu bedre næste gang.
Cases.
Joachim Andersen x AV86
Landsholdsspilleren Joachim Andersen har været en tæt samarbejdspartner siden 2018. Hvor det i begyndelsen handlede om at opbygge et brand og skabe opmærksomhed om den unge og ambitiøse forsvarsspiller, der var på kanten af sit endelige gennembrud, handler samarbejdet i dag i højere grad om at kreere de helt rigtige kommercielle samarbejder. Det er tilfældet i samarbejdet med AV86, som urentusiasten og æstetikeren Joachim Andersen har være ambassadør for siden foråret 2026.
Red Bull
Red Bull afvikler de vildeste sports- og kulturevents overalt i verden. Crone Agency er Red Bulls PR- og kommunikationsbureau i Danmark. Det er os, der sikrer, at medierne møder op, når verdens vildeste udspringer kaster sig ud fra Opereaen i København til Red Bull Cliff Diving, eller når Danmarks dygtigste OCR-løber som den første i verden klarer en roterende forhindringsbane indbygget i et pariserhjul.
Sådan sikrer vi hvert år millioner af øjne på Red Bull-brandet så det lever længere og kommer bredere ud, end hos det publikum, der er fysisk tilstede.
Viaplay
Morten Crone Sejersbøl har i mange år skrevet sportskommentarer på B.T. og i Berlingske. Den ballast har han taget med videre i sit arbejde som kommunikationsrådgiver og udlægger teksten i Viaplay Sports News som debattør og sportskommentator.
Hans mangeårige erfaring som offentlig debattør tager han med ind i sin rådgivning, når han giver medie- og budskabstræning.
CPH:DOX
CPH:DOX er en af verdens største og mest anerkendte dokumentarfilmfestivaler. Crone Agency har i tæt samarbejde med festivalen gennemført undersøgelser af publikums oplevelse af både CPH:DOX og børnefilmfestivalen BUSTER. Vi har også undersøgt, hvordan dokumentarfilm og de tilhørende debatter og samtaler påvirker publikums lyst og motivation til at handle i hverdagen. Resultatet er ny viden, som festivalerne kan bruge til at forstå deres publikum og udvikle både indhold og kommunikation.
25hours Hotel
25 Hours Hotel er blandt de blot otte hoteller i København med en Michelin Key. Men hvordan sikrer vi, at flere end Michelin-guidens læsere kender til den verdensomspændende kædes to hoteller i København? Hos Crone Agency har vi blandt meget andet udviklet 25hours Turisme Rapport, der giver indsigt i, hvem der besøger hotellerne i København, hvor længe de bliver, og hvordan belægningsgraden er. Det sikrer, at 25hours Hotel får taleret og taletid som de reelle eksperter, hotellernes personale faktisk er.
Red Bull
AV86
Danmarks Skiforbund
Viaplay
MoonBoon
CPH:DOX
Dansk Boldspil-Union
SweetHomes
Discovery+
Handyhand
Buster Filmfestival
HappyHelper
25hours Hotel
Vi ved, hvad der får folk til at lytte.
Crone Agency er stiftet af Morten Crone Sejersbøl, der har mere end 20 års erfaring fra journalistik, redaktionel ledelse og kommunikation.
Han har arbejdet på Jyllands-Posten, Ritzau, Viaplay, Discovery og været i chefgrupperne på både B.T. og Berlingske. Senest var han direktør for sport, kultur og underholdning hos et af Skandinaviens største kommunikationsbureauer Geelmuyden Kiese.
Det giver Crone Agency et særligt perspektiv på kommunikation. Vi kender både afsenderens ambitioner og modtagerens virkelighed. Vi ved, hvad der er vigtigt at få sagt – og hvad der skal til, før nogen vil lytte.
Derfor hjælper vi virksomheder med at finde det rigtige budskab, vælge den rigtige vej og stå stærkt, når kommunikationen bliver svær.
Og vi gør det nemt og enkelt. Hos Crone Agency er tonen uformel og ligefrem, og du bliver ikke faktureret for uventede omkostninger.
Crone Agency drives af Morten Crone Sejersbøl, der er kundeansvarlig for alle projekter.
Til større projekter og længerevarende kundeforhold tilknyttes konsulenter med PR-, kommunikations- og analysespecialister afhængig af konkrete opgaver.
Kontakt.
Har du noget svært, der skal siges? Lad os tale om det.